Kreta / Kolimbari

Lad mig understrege: jeg er IKKE til charterhelvedet, hvor man bliver båret gennem sin ferie uden selv at skulle tage beslutninger eller tænke over, hvor man er, og hvorfor man er der..

Men med 2 børn på hhv. 4 og 13 år kan det være svært at finde ferie lokationer, hvor alle er tilfredse og alle bliver stimuleret på bedste vis. Så jeg vovede pelsen, og lod mig rive med at stemningen, da jeg tog en tur ned af rejsegaden i København sidst i februar.

Og sagen var klar: Sælgeren hos SPIES var engageret og vidste, hvad hun talte om. Jeg fortalte om mine ønsker/krav og vupti... havde hun en rejse klar til Kreta ca. 30 km vest fra Chrania og tak til den søde dame.

Vi ankom til et FANTASTISK ***** hotel, der var opført 2011, så alt stod helt nyt og i et virkelig flot design. Der var tænkt over alle detaljer, og ville man have ro, boede man i en lejlighed, hvor der var egen pool lige uden for døren. Der var sublim morgenmad og frokosten var middelmådig.

Hvad angår aftenmåltiderne, vil mit bedste råd være at nyde disse ude i byen enten ved det lille fisker leje 5 skridt fra hotellet eller på en restaurant i Chrania.

Guiderne i børneklubben har en udpræget evne til at få ALLE børn til at være med i legen.. både med sjove temaer, skattejagt og alle mulige / umulige lege. Dog må jeg desværre konstatere, at den samlede vurdering af betjeningen ikke var særlig positiv, hvilket er det eneste, der vil trække ned fra 6 til 5 stjerner. Ellers var ALT andet i den grad i orden.

Så Husk: besøger du dette sted, så betal lidt mere for rejsen og få din egen pool. Du kan bestille selv, men da jeg undersøgte dette, var der INGEN besparelse. Så se om Spies stadigvæk har aftale med dette hotel, næste gang du skal rejse, og jeg lover du ikke vil blive skuffet.

www.spies.dk/graekenland/chania-kysten-kolimbari

www.youtube.com/om Kolimbari

 

Service / Faciliteter
67
Luksus
100
Gastronomi
50
Værelser
100
Beliggenhed
83
Samlet vurdering
100