Sunwing Sandy Bay Beach Cypern

Kender du det at man prøver at sætte et Ferrari-mærke på en Citroën Berlingo, og derefter ændre første reg. dato på registreringsattesten, fra 1995 til 2012, og så tror det pludselig bliver en ny sportsvogn ???? Sådan omtrent havde jeg det da jeg besøgte Sunwing hotel Sandy Bay Beach, som af Spies er vurderet til at være et 4+ stjernet hotel. Spies forbeholder sig ret til at have deres egen rating, når de vurderer hoteller i deres katalog, hvorfor jeg vil tage samme forbehold. Har været på en del 4+ stjernet hoteller rundt om i verden… og har set meget, men ÉN ting er sikkert.. der var IKKE tale om et 4+ på denne lokation. Hotellet var blevet rigtig flot ratet i 1995 men lad os konstatere, at det er mange år siden og jeg tror ikke der er sket meget siden da.. Mange steder stod bygningerne som lappeløsninger, på et MEGET slidt hotel. Svamp på et MEGET lille ikke tidssvarende toilet, hvor både afløbsrist, paneler og toiletkumme var i forfald. 

Havde på denne rejse valgt en IKKE all Inklusive, hvorfor jeg kun havde morgenmad med i prisen.. og gudskelov for det.. Den cafeteriaagtige stemning, hvor ALT foregik på blå slidte plastikbakker, blev altså for meget for mig. Udvalget af det jeg betragter som lidt lækker mad på ferien, så som en omelet eller en frisk pandekage, var uden for rækkevidde. Alt i alt var morgenmaden langt under standarden. Til gengæld havde man valgt noget helt genialt.. nemlig at afholde aftensunderholdning INDENFOR, i et varmt og tætpakket lokale.  Folk gik simpelthen deres vej - ikke på grund af den ellers ganske gode underholdning, men simpelthen fordi det ikke gav mening, at stuve folk sammen indenfor, på så ellers flotte sommeraftner som Cypern kan levere. 

Ved ikke hvor navnet Sandy Bay Beach stammer fra… da det er klipper man kravler ud på (og glider på), når man skal ud at bade. Så der er ikke meget ”sandy” over denne strand. 

Da Spies allerede har taget alle de flotte velredigerede billeder, har jeg valgt at vedhæfte de billeder der flere steder præger denne rejselokation. Så vil jeg lade det være op til den enkelte selv at bedømme. Min bedømmelse er dog klar.. kommer ALDRIG tilbage til denne lokation.

Det skal dog afslutningsvis siges, at de super søde hotelmedarbejdere, der arbejdede som guider i børneklubben, gjorde ferien tålelig.. min datter på 5 syntes i hvert fald det/de var et hit. 

 

http://www.spies.dk/cypern/ayia-napa/sunwing-sandy-bay-beach

http://www.youtube.com/watch?v=_ja-LNnKC04

 
Service / Faciliteter
50
Luksus
17
Gastronomi
17
Værelser
17
Beliggenhed
17
Samlet vurdering
33