Brasserie Nimb

Skulle i forbindelse med et kunde arrangement, finde på en lidt ekstraordinær oplevelse, og var rundt for at finde den bedste gastronomiske oplevelse med en hyggelig atmosfære midt i byen.

Valget faldt på Brasserie Nimb i Tivoli, en fredag aften. Dette skyldtes dels, jeg syntes stedet har en helt speciel charme, men i lige så høj grad den service jeg fik op til mit besøg. Der var INTET der var overladt til tilfældighederne. Sophie, som den søde og meget servicemindede medarbejder hedder, får alene ****** for hendes måde at kunne svare på alle mine spørgsmål på samt sørge for en opgradering af menuen.

Vi kom frem på dagen og blev anvist den lækreste plads, hvor vi kunne nyde synet ud over den gamle have, og bonus denne aften var, at der var TV2 koncert, hvilket blot var et plus og på ingen måde til gene for den generelle oplevelse.

Men desværre må jeg konstatere, at man ikke skal tage på Nimb for den gastronomiske oplevelse. Vi var blevet opgraderet til en 4 retters menu inkl. vin, og kan desværre ikke sige noget særlig specielt om maden… andet altså end, at vi måtte sende alle 3 bøffer retur til køkkenet, for at få nogen nye. Det var simpelthen ikke godt nok. Til en menu pris på kr. 1.200,- må man forvente, at niveauet bare er over middel, hvad maden angår.

Vi blev desværre rigtig skuffet denne aften, og det eneste der bar det hele hjem, var de yderst servicemindede tjenere, der hele aftenen havde fundet ja hatten frem, foreneligt med det store smil... så tak til dem... Men skal du have lækker mad, vil jeg anbefale et anden restaurant.

www.brasserie.nimb.dk

 

Service / Faciliteter
83
Luksus
50
Gastronomi
33
Kvalitet
33
Beliggenhed
83
Samlet vurdering
50