Juli 2015 Brd. Price Tivoli

Så lykkedes det endeligt at få et bord. Har "on and off" forsøgt at få et bord ”med rigeligt smør” og endelig passede det ind i min kalender. I denne omgang fik jeg plads i restauranten der ligger i Tivoli en skøn sommerdag, som opvarmning til en Elton John koncert på Plænen.

Menukoret er fuldstændig som forventet, gode danske retter uden for mange dikkedarer, lige tilpas i udvalget og med rig mulighed for variation.

Det viste sig, at den hjemmelavede tartelet og coq au vin var en sand succes, efterfulgt af en god gammel citronfromage. Maden var i verdensklasse, betjeningen var meget nærværende, men samtidig ikke prangende, afslappet stil. Støjniveauet var til gengæld overdøvende, så at smuglytte til sidemandens bord, som ellers stod tæt på, var gangske enkelt umuligt. Dette tager noget fra den samlede oplevelse, men det gastronomiske er der ingen tvil om er 100% i orden. Klart et sted hvortil jeg vil komme igen.

 

http://tivoli.brdr-price.dk/

 

Service / Faciliteter
67
Luksus
67
Gastronomi
83
Kvalitet
83
Beliggenhed
100
Samlet vurdering
83