Schønnemann ”frokostrestaurant” maj 2015

Den bedste frokost til dato…

Har efterhånden været igennem en del frokostmøder rundt om i det københavnske, og dette er en ganske uforpligtende måde at møde kunder og samarbejdspartnere på. 

Denne gang var jeg inviteret i ”byen” af en god kunde, gennem mange år, som ønskede at takke for en ekstraordinær indsats. Stedet vi skulle mødes ligger på Hausers Plads. 3 trin ned ligger frokostrestaurant Schønnemann. Har ikke tidligere spist her, men waauuu for en oplevelse… De gamle bodegalignende lokaler stod i originalt interiør og man kunne næsten fornemme personligheder som Simon Spies og Mogens Glistrup sidde i hjørnet og udtænke de næste store bedrifter. 

Betjeningen var af den gammeldags stil… mindede faktisk om tjener Boldt i Matador, med den dertilhørende del af flabethed og overskud til at dele både røde og gule kort ud undervejs, hvis ikke bestikket lå korrekt, når man var færdig med sin anretning. MEN nu var det jo maden vi kom for og ganske enkelt må jeg konkludere, at det til dato er den bedste frokost jeg nogensinde har fået. 

Hvordan det er lykkedes dem at fremtrylle så himmelsk en smag i et stykke ordinært smørrebrød vil jeg ikke gisne om, men det skal helt sikker prøves igen - og ja jeg har lige fået en ny yndling, som snart skal besøges igen. 

Om jeg vil anbefale dette sted MED GARANTI. 

http://www.restaurantschonnemann.dk/

 

Service / Faciliteter
83
Luksus
67
Gastronomi
83
Kvalitet
100
Beliggenhed
67
Samlet vurdering
83